Per Høyer Hansen (1941-2001) – Danmarks bedste fodboldskribent nogensinde

Mens det kan diskuteres, hvem der er Danmarks bedste fodboldspiller nogensinde, vil de fleste nok pege på én og samme pennefører, hvis de skulle kåre Danmarks bedste fodboldskribent nogensinde.

Per Høyer Hansen, der arbejdede som fastansat journalist på Tipsbladet fra 1978 og frem til sin alt for tidlige død, var i en liga for sig selv. I 1985 blev han hædret med Publicistprisen, og i 1992 modtog han Den Gyldne Pen som det synlige bevis på, at kollegerne havde kåret ham som Årets sportsjournalist. 

Nedenfor kan du læse en kort beskrivelse af de vigtigste af Høyers bøger. Flere af dem er uforlignelige mesterværker.

Bøgerne er venligt affotograferet af Danmarks bedste fodboldfotograf, Per Kjærbye, og teksterne er skrevet af Martin Kloster, der snart er aktuel med en biografi om Høyer.