Aabrink uden filter

Forfatter: Johan Lyngholm-Bjerge
Forlag: Momenta
Udgivelsesår: 2025
Sidetal: 297

Aabrink uden filter, som er blevet til i et samarbejde mellem Karsten Aabrink og forfatteren Johan Lyngholm-Bjerge, er en fodboldbog i mere gængs og traditionel forstand, hvor et livsforløb og en karriere oprulles kronologisk, men i mindst lige så høj grad en fortælling om en mand og hans måde at tænke og agere på, hvilket en af Aabrinks døtre, Hannah Aabrink, ganske rigtigt og meget relevant påpeger i sit forord. Så er læseren så at sige advaret på forhånd og kan vælge udelukkende at fokusere på fodboldstoffet i bogen, hvis det måtte være ønsket.

Det ville være synd og skam at påstå, at Karsten Aabrinks livsbane har fulgt en slagen og forudsigelig rute. Som dreng/ung mand droppede han ud af skolen, gik i lære som smed – nærmest på kommando fra sin far – og kom senere ind i faderens rengøringsfirma, som han endte med at overtage og opbygge til en virksomhed i millionklassen. Dén historie kunne i sig selv være interessant nok, men det er primært fodboldmennesket Karsten Aabrink, der tiltrækker sig opmærksomheden, og man må medgive, at Aabrink har prøvet det meste. Assistenttræner i Brøndby, som er hans hjerteklub, direktør samt penge- og redningsmand i FC København og dernæst spilleragent og rådgiver for såvel sportsstjerner som virksomheder. Aabrink fortæller om det hele – ”… det danske jetset […] retssager, fyringer og en blodtørstig presse, der gik efter struben”, som det beskrives på bogens smudsomslag.

Det hele anskues naturligvis fra Aabrinks synsvinkel – det er en præmis for en bog i denne genre, og det indeholder selvsagt den faldgrube, at beretningen bliver navlebeskuende og selvsmagende. Det er imidlertid ikke tilfældet i denne stramt komponerede og velskrevne bog. Det tjener faktisk Aabrink til ære, at han ikke sætter sit lys under en skæppe, men han fortjener mindst lige så stor ros for at vedkende sig egne fejltrin og fortælle åbenhjertigt om ting, som snildt kunne være holdt hemmelige for offentligheden. Et glimrende eksempel får læseren allerede i prologen, ”I krig med van Basten”, hvor Aabrink uden blusel indrømmer, at han under en træning opfordrede Kenneth Perez til at sparke en medspiller ned (dog uden at skade vedkommende) for at gøre sig ud til bens hos klubbens ledelse. Klubbens nye træner, Marco van Basten, havde reelt fyret syv spillere, heriblandt Perez, ved at sætte dem ned på ungdomsholdet. Perez’ situation i Ajax var uholdbar, forhandlingerne med klubben var gået i hårdknude og noget måtte gøres. Når man ser det sort på hvidt, er det indlysende usmageligt at bede en spiller om at sparke en klubkammerat ned, og det havde været det nemmeste i verden for Aabrink at udelade denne detalje fra fortællingen. Det er en af bogens forcer, at han netop vælger at medtage den slags. ”Fodbold er ikke en danseskole”, som den berygtede italienske forsvarsspiller Claudio Gentile engang sagde – efter at have brækket kæben på Lars Bastrup i en finale i Mesterholdenes Europa Cup.

Aabrink er berømt og berygtet for sin ligefremme facon, og den står lyslevende i kapitlet ”Agent i højt tempo”, der kulminerer med et møde med Lars Høgh. Dette møde har Høgh selv beskrevet i sin bog, Der er antal på alt, og lad det bare være sagt med det samme: Aabrinks udlægning af mødet er en noget anden end den tidligere OB-målmands. Sådan må det være, og man må selv læse begge gengivelser af mødet og danne sig sin egen mening, men uanset om man hælder til Aabrinks genfortælling eller ej, er det en styrke ved bogen, at Aabrink aldrig bliver perfid eller personlig. Han kan irriteres grænseløst og stå helt uforstående over for modparten, og tonen kan være barsk, men aldrig over stregen.

Det eneste tilløb til ondt blod, der spores i bogen, er i Aabrinks forhold til og mening om Flemming Østergaard. Igen står det enhver frit for at læse henholdsvis Aabrinks og Østergaards fortolkninger af det passerede og selv dømme.

Ligeledes aner man i bogen en vis fortørnelse hos Aabrink over at være blevet nærmest skrevet helt ud af FC Københavns historie om sig selv – og her synes Aabrink ganske bestemt at have en valid pointe! Ironisk nok kunne Østergaard med god ret rette samme anklage mod samme klub.

Summa summarum: Karsten Aabrink har levet et tempofyldt og interessant liv i fodboldens verden – og det afspejles glimrende og troværdigt i denne velskrevne og anbefalelsesværdige bog!

– Jesper Ralbjerg