Jeg begyndte min interesse med et krøllet kampprogram fra en 2. divisionskamp på Kolding Stadion, og det hele skal gerne ad åre slutte med et 10-20-binds værk om det danske fodboldlandshold. Så kort vil formulere min interesse for dansk fodbold.
I begyndelsen af 70´erne, da jeg var 10 år og boede i Kolding, var jeg en ivrig gæst til divisionsfodbold i Kolding IF, der jo var byens hjemmehold, og nabobyen Vejle BK, der var favoritterne, som man så op til. De første kampprogrammer blev bragt med hjem fra Kolding og Vejle Stadion sammen med nøjagtige opgørelser over resultat og målscorere for især Kolding-holdet, der dengang lå i 2. division, med desværre var på vej ud af det fine selskab.
Disse kampe i det sydjyske lagde kimen til min samling af kampprogrammer, der formodentlig i dag er den største i landet, i hvert fald når det kommer til landskampe og de danske klubhold i Europa Cuppen. Udviklingen af kampprogrammerne kan nysgerrige fodboldnostalgikere læse meget mere om på www.kampprogrammer.dk
Jeg erindrer tydeligt den første landskamp, som jeg så fjernsynet i 1970. Det var før, at jyderne i bus og tog og med færge over Storebælt drog på lange udflugter til Hovedstaden for at se landskampe, især fordi forventningerne til underholdningen var meget større end udbyttet. Fjernsynet var for mig den eneste adgang til at se landsholdet, fordi resten af hans familie ikke havde et begreb om fodbold (og det gælder fortsat).
Kampen i september 1970 gav dansk landsholdsfodbold et traumatisk nederlag på 1-0 til Norge i Idrætsparken. Med en ung Morten Olsen som debutant og en desillusioneret landstræner Rudi Strittich som tovholder på et landshold, der igennem 20 år ikke havde kvalificeret sig til noget som helst (undtagen OL 1960 i Rom) blev Danmark nulstillet af et af de ringeste hold i Europa. Tilmed blev det norske mål scoret af en professionel spiller, som Norges Fotballforbund havde hjemtaget til opgøret. Det frygtelige nederlag førte til, at DBU fra 1971 indbød de udenlandsprofessionelle til landsholdet, hvad der dog ikke gjorde resultaterne bedre. De næste 10 år var fortsat en ørkenvandring af nederlag og fiaskoer.
Personer som mig, der havde landsholdet som idoler og helte, husker 60´erne og 70´erne som en uendelig lang rejse fra den ene fiasko til den næste fiasko. Hver gang blev stemningen gejlet i vejret og hver gang stod man bagefter med endnu et ynkeligt nederlag. Ikke engang arvefjenden i fodbold Sverige kunne landsholdet besejre. Det ændrede sig først med legenden Sepp Piontek i 1983.
På et tidspunkt begyndte jeg sammen med andre ligestillede fodboldtosser at undersøge, hvad der var gemt og glemt i arkiverne af fjernsynsfodbold rundt om i Europa i det nationale TV-stationer, ofte TV-monopoler og hos private samlere, fordi BETA- og VHS-bånd var blevet alle mands eje. Havde nogen gemt Ole Madsen 6 mål i Nations Cup-kvalifikationen i 1962-1963? Kunne nogen huske Henning Enoksens mange flotte langskudsmål for landsholdet? Kunne man genopleve de ni danske landskampsmål med bl.a. Henning Jensen og Niels-Christian Holmstrøm fra kampen mod upåagtede Indonesien i 1974? Der var masser mål, som jeg og den entusiastiske kreds af samlere af TV-fodbold gik på jagt efter.
Interessen udmøntede sig i, at jeg var med til at stable en FB-gruppe på benene for ivrige og dedikerede samlere af store TV-kampe samt nok så vigtigt. Jeg fik lavet en aftale med Danmarks Radio, der gav mig lov til at gennemgå DR´s store mediearkiv for at registrere, hvad der lå af landsholdsfodbold. Modydelse var, at jeg skulle lave en dokumentation til DR om indholdet.
Grundlaget for denne arkivresearch var, at Danmarks Radio tilbage i begyndelsen af 00´erne og fremefter digitaliserede hele sit fjernsynsarkiv.
På www.kampprogrammer.dk er der i dag en liste over det danske fodboldlandsholds kampe i DR i perioden 1960-1979.
Jagten på fjernsynsfodbold er dog ikke slut for mig endnu. Regelmæssigt dukker der nye TV-øjeblikke op fra private samlere og TV-arkiver, som er blevet digitaliseret og udbredt til en større kreds.
Fortællinger med udgangspunkt i et spændende kampprogram og overraskende TV-billeder fra et ukendt arkiv førte til, at jeg begyndte at skrive mere dokumentarisk om det danske landshold og dets meritter. I Danmark var der ikke et udgivet en samlet fortælling om det danske landshold, især om den traumatiske periode mellem 1960-1979 – dengang Danmark altid tabte!
Det interessante ved den periode – udover de frygtelige nederlag – var, at danske klubledere og landsholdets øverste organ Dansk Boldspil Union hen ad vejen forholdt sig passivt. Landsholdet fik ikke resultater internationalt, men ingen gjorde rigtigt noget ved det! De dårlige resultater kunne jeg læse mig til i aviserne, men hvorfor foretog de øverste folk i dansk fodbold sig ikke noget for at ændre udviklingen. Og hvor gik der så lang tid?
Et værk om landsholdet bør derfor have fokus på mange diskutable beslutninger, der førte til, at det danske landshold udviklingsmæssigt hang bagefter andre nationer i årtier. Hvorfor var Danmark de sidste til at inddrage de professionelle fra udlandet på landsholdet, hvorfor blev professionel klubfodbold først indført i 1978, og hvorfor deltog DBU ikke ved VM i perioden 1930-1956, medens Sverige, Norge og Finland i samme periode var aktive?
Drømmen er at udgive et værk om landsholdet i perioden 1960-1979, hvor Danmark altså altid tabte de vigtige kampe om pladserne til VM og EM, som dengang hed Nations Cup. Forklaringen til landsholdets fiasko i den periode stammer helt tilbage til århundredets begyndelse, så der er masser af research.
Det fede ved at arbejde med fodbold i Gandil-Selskabet er, at man står på skulderne af en flok erfarne fodboldhistorikere, der har skrevet spændende værker om fodbold og har en enorm viden. Gandil-Selskabet har dokumenteret, at der i landet er en stor skare af entusiaster og historikere, som har et fælles mål om indsamle mere viden og udbrede det til en større kreds. I en tid, hvor fodbolden er udfordret med nye ejerkonstellationer, en anderledes fankultur og en uigennemskuelig formidling gennem medier i forandring kan Gandil-Selskabet give et vigtigt bidrag ved at holde fast i vores fælles fodboldhistorie.