Lørdag den 26. oktober 2024 afholdt Gandil-Selskabet sit første fodboldsymposium med et fantastisk spændende program. Danmarks to førende fodboldhistorikere, Michael Kjærbøl og Svend Rybner, oplagte gæster som f.eks. Joakim Jakobsen, Flemming Toft og Jan Jensen, et veloplagt publikum og – sidst, men ikke mindst – legendariske Sepp Piontek var med til at gøre symposiet til en bragende succes.
Et af højdepunkterne på fodboldsymposiet var overrækkelsen af årets Gandil-pris, der helt fortjent gik til Sepp Piontek i år.
Alle billeder er taget af Claus Birch.



40 fantastiske fortællinger fra fodboldens moderland
Sprechstallmeister Jimmy Bøjgaard (t.v.) byder velkommen, og moderator og forfatter sidder på spring til at tage over. Bogen, som var genstand for symposiets første indslag: Michael Kjærbøls samling af fortællinger fra engelsk fodbold. Forfatteren fortæller med indlevelse og smittende begejstring om sit værk.






Paneldebat om 80’er-landsholdets enorme popularitet
Fra venstre: Ordstyrer Jimmy Bøjgaard, forfatter Joakim Jakobsen, tidligere landstræner Sepp Piontek og fodboldforfatter og -historiker Svend Rybner. Paneldebatten var i trygge hænder hos den kompetente moderator. Piontek og Rybner diskuterer taktiske finesser. En veloplagt og energisk Piontek udlægger teksten. Hør nu her, Sepp. Jakobsen og Piontek dissekerer VM i 1986.






Paneldebat om Per Høyer Hansen, Danmarks bedste fodboldskribent
Martin Kloster, Karl Aage Dalgaard og Niels Jørgen Larsen i en snak om den navnkundige Per Høyer Hansen og Klosters kommende bog om Høyer. Kloster med Høyers første VM-bog, som udkom i 1974. Kloster med en af Høyers legendariske artikler i Tipsbladet. Niels Jørgen Larsen deler en joke med Sepp Piontek. Larsen var med til at redigere bogen Det’ Høyer.



Fodbolden og verden omkring os
Jan Jensen, Flemming Toft og Svend Rybner gjorde alle klogere på både fodboldens verden og den omkring os. Det var tunge og komplekse problemstillinger, der skulle tages stilling til. Dyb koncentration var nødvendig. Selv om man har været landstræner for Danmark i 11 år, kan man sagtens lære noget nyt. Sepp Piontek var blandt lytterne.



Helt i hvidt
Niels Idskov og Tommy Poulsen gør klar til en snak om førstnævntes bog om Henning Jensen, Helt i hvidt. Værten gør deltagerne opmærksomme på, hvem de skal tale til. Bare for en god ordens skyld. Niels Idskov medbragte en ordentlig stak af sin nye bog og fik efter sigende afsat dem alle sammen.



Den første Gandil-pris gik til Sepp Piontek
Videoklip fra Gandil-Selskabets fodboldsymposium
